Hvem er jeg?

Hej - jeg hedder Regitze Engelhardt 👋🏼

Med mere end 12 års erfaring fra kultur-, medie- og bureaubranchen, og en fortid hos bl.a. DR, LEAD Agency og Betty Nansen Teatret, har jeg en stærk strategisk og praktisk forståelse, som jeg kombinerer i mit arbejde som ekstern rådgiver og manager. Af natur er jeg kreativ og tænker i nye baner - jeg kan slet ikke lade være med at se muligheder, når samtalen er i gang. For mig er det en no brainer, at aftaler er til for at holdes, og jeg har ganske enkelt styr på mine ting.

Jeg er uddannet fra DMJX og AAU-CPH og tilknyttet DMJX som ekstern censor i markedsføring.

Siden 2021 har jeg arbejdet som selvstændig med strategisk kommunikation, PR og markedsføring for bl.a. forlag, fagforeninger, mediehuse samt teatre og som manager for toneangivende profiler. Jeg tror nemlig på, at de forskellige brancher kan inspirere og lære af hinanden, og min brede erfaring og store netværk sætter jeg i spil, når jeg hyres ind som det eksterne kort.

Jeg er bestyrelsesmedlem hos The Lake Radio. Tidligere har jeg engageret mig frivilligt som bestyrelsesnæstformand i kulturhuset Klaverfabrikken, kommunikationsansvarlig og booker på New Note Festival, eventkoordinator på Roskilde Festival og lektiehjælper hos Diversity Works.

I Engelhardt Management repræsenterer jeg fire markante forfattere og formidlere. Læs mere om dem her.